Forsiden
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
16.06.16: Sorte plastemballager har altid voldt hovedbrud, fordi de ikke kunne sorteres ud på sorteringsanlæg for plastaffald, som anvender nær infrarød genkendelsesteknik. Flere danske affaldsselskaber har forsøgt sig med ordninger, hvor husholdningerne også kunne smide sorte kødbakker og urtepotter til genbrug, men det har ofte vist sig at være for problematisk. Forskere ved det tyske Fraunhofer Institut ser dog nu ud til at have fundet en løsning - via krav til genbrug af biler.
Læs mere
16.06.16: Banebrydende udviklingsarbejde på Ardagh-koncernens dedikerede fabrik for aluminiumsdåser i Cuxhaven, Nordtyskland, har ifølge koncernen selv resulteret i produktionen af verdens letteste aluminiumsdåse til fiskeprodukter.
15.06.16: Bosch Packaging Technology og BillerudKorsnäs har udviklet, hvad de selv betegner som verdens første forseglede papiremballage. I stedet for at bruge polymerfilm, muliggør en ny løsning produktion af en støvtæt emballage til tørre produkter som sukker, korn, mel eller pulver ved hjælp af et bæredygtigt mono-materiale papir, som ikke indeholder yderligere polymer fraktioner.
06.06.16: Islandske RPC Sæplast udvider nu sin serie af 630 PE-beholdere med indførelsen af en version med "ben". Det nye design er ifølge virksomheden en ideel løsning til kunder, der kræver adgang fra alle fire sider. Beholderen kan udstyres med låg og er i stand til at stable med eksisterende versioner med en pallelignende underdel.
16.06.16: Skånsom mod produktet og hygiejnisk og effektiv. Således betegner Multivac sin nye løsning til automatisk fremføring, ilægning og pakning af lige og ensartede pølser, der blev præsenteret for første gang på IFFA 2016. Løsningen, en såkaldt Centrifuge Feeder (MCF) skal kunne integreres problemfrit i pakkelinjer og gøre det muligt at reducere håndteringsomkostningerne med op til 60 procent sammenlignet med manuel ilægning.
13.06.16: Madspild er et stort samfundsproblem. Bedst-før-datoen er problematisk, og det er vanskeligt for både detailhandel og forbrugerne at vide, om et produkt virkelig er friskt. Løsningen kan ligge i en smart sensoretiket fra den svenske innovationsvirksomhed Innoscentia. Virksomheden har for nylig modtaget en halv mio. svenske kroner til at udvikle en prototype i samarbejde med den ligeledes svenske etiketvirksomhed Beneli. Bidraget kommer fra Vinnova, en statslig styrelse under det svenske erhvervsministerium.